Idé

Når man først starter på at udvikle en ny idé, et nyt produkt eller måske ændre et eksisterende produkt, er der flere aspekter, det vigtigt at overveje:

  • Hvad er vores mål, og hvem skal vores produktidé komme til gode?
  • Findes der allerede noget, der løser den samme type problem?
  • Forventer vi, at produktet giver realistiske indtægter?
  • Skal der udtages patent på idéen?

Ud over disse spørgsmål vil mere detaljerede overvejelser hjælpe dig med at finde frem til, hvordan din idé kan blive en realitet, eller om den skal droppes. Interreg FucoSan-projektet har samlet en række spørgsmål (engelsk), der kan hjælpe dig på vej. Hvis du er mere til diagrammer, kan du finde hjælp til et åbent projektlærred, som du kan bruge til at udvikle din idé. Du kan i podcasten nedenfor få et eksempel på, hvordan du ellers kan arbejde med værdifulde idéer ved hjælp af software fra forskellige virksomheder. Det taler vi om med Gerrit Jochims, administrerende direktør for IdeaChamp, en af netværkspartnerne i vores projekt.

Podcast: Ideation – hvad er det, og hvordan man får hjælp

Ideation

Al innovation starter med en idé. Ideationsfasen er den kreative proces, hvor nye idéer skabes, udvikles og vurderes. Ideationen udgør således motivationen og grundlaget for at konstruere prototyper og nye, innovative løsninger. Ideation kan beskrives ud fra følgende fire faser:

  1. Fastlæggelse af eksisterende problemer og kundekrav
  2. Generering af nye idéer
  3. Evaluering og udvælgelse af idéer
  4. Design af prototyper

Systematiske ideationsmetoder og -værktøjer bliver stadigt vigtigere, især fordi patienterne behandles tværsektorielt. Der er behov for mere innovation, da koordinering mellem forskellige sektorer giver anledning til forskellige udfordringer, patienterne bliver mindre vedholdende, forventningerne til effektiviteten stiger, og udgifterne øges (f.eks. det stigende antal ældre og det væsentligt stigende antal kronisk syge og patienter med flere sygdomme).

Brugerinddragelse

Identifikation af kunde-/brugerkrav

Den største udfordring for virksomheder inden for sundhedssektoren er adgang til brugere og kunder, dvs. patienter og sundhedspersonale. Det er vigtigt at bringe brugere og virksomheder tættere sammen. Der er behov for en lang række metoder og værktøjer, især i forbindelse med ideationsfasen af en innovationsproces, som kan være med til at opfylde kravene fra relevante målgrupper og samtidigt leve op til virksomhedernes behov for hjælp til at præsentere sundhedssektoren for innovative løsninger. På den ene side skaber dette grundlaget for at øge omfanget af innovationsfremmende tiltag. Og på den anden side grundlaget for bæredygtige, innovative tiltag til gavn for patientbehandlingen.

Manglende inddragelse af kunder/brugere i ideationsprocessen

Et væsentligt problem inden for sundhedspleje er, at udviklingen kan ramme over målet i forhold til de fordele, der kan være for målgrupperne, og målgruppernes faktiske behov. Ud over utilstrækkelig fastlæggelse af hovedkravene skyldes det ofte, at kunder eller brugere kun i ringe grad inddrages i ideationsprocessen. I dag inddrages læger (primært overlæger) ofte kun til en vis grad som potentielle bidragydere i den innovative proces, og mange virksomheder mangler generelt en systematisk proces, der sikrer, at relevante og involverede interessenter inddrages i at generere, evaluere og udvikle idéer. Mange klassiske tilgange til brugerinddragelse kan ikke anvendes på grund af sundhedssektorens særlige karakteristika. Sammen med det sundhedspersonale, der er faglige slutbrugere uden dog at være læger (f.eks. sygeplejersker, terapeuter osv.), er patienterne også en forsømt gruppe i sundhedssystemet. Alligevel spiller de en meget relevant rolle i ideationsprocessen. Mulighederne for at inddrage patienter i den innovative proces er dog minimale på grund af deres manglende viden om medicinsk teknologi og lovkrav. Målrettet inddragelse er derfor yderst vigtig. Før målgruppen inddrages, skal virksomhederne afklare følgende: Hvornår skal hvilke kunder/brugere inddrages aktivt i innovationsprocessen og hvordan?

Fig. Spørgsmål, der skal overvejes før brugerinddragelse (Reichart, 2002)

Den konkrete metode til brugerinddragelse afhænger således af mange faktorer. For eksempel burde en anden bruger-/kundetype blive inddraget alt efter det ønskede mål for inddragelsen og den valgte ideationsfase. For eksempel:

  1. Idégenerering og evaluering
    Fastlæggelse af brugerkrav og udvikling af bæredygtige idéer og koncepter med innovative brugere, der er førende på deres felt, og som har tilhørende specialviden (førende brugere).
  2. Prototype og felttest
    Samarbejde ud fra realistiske brugsscenarier mellem brugere og eksperter og/eller andre repræsentative brugere fra alle relevante områder med henblik på validering og videreudvikling af prototyper.
  3. Samarbejde
    med bæredygtighedsbevidste testkunder (f.eks. vigtige kunder som f.eks. klinikker) med det fælles mål at lancere de nye, innovative løsninger.

Hvordan inddragelsen skal foregå, bestemmes af den målgruppe, produktet henvender sig til. Graden af inddragelse kan afgøres ved hjælp af klassiske og praksisorienterede tilgange (Kunz & Mangold, 2003; Fichter, 2006):

Skema: Graden af og metoder til bruger-/kundeinddragelse (baseret på Kunz & Mangold, 2003; Fichter, 2006)

 

Der findes en bred vifte af metoder og værktøjer, der kan anvendes til systematisk at inddrage patienter og andre relevante målgrupper i deres interne ideationsproces og således udvikle og implementere nye og mere brugerorienterede og mere bæredygtige produkter. De to mest almindelige typer er innovationsworkshops og digitale idéhåndteringsværktøjer:

  • Innovationsworkshops: Ud over relevante brugere som læger kan også andre sundhedsmedarbejdere, interne og eksterne eksperter eller endda patienter blive inddraget i innovationworkshops for i et tværfagligt forum at komme hele vejen rundt om de problemer og behov, der kan være, og sammenligne dem med producenternes krav og idéer (virksomhederne). Innovationsworkshops kan desuden også evaluere idéer, f.eks. kan deltagerne blive præsenteret for færdige idékoncepter eller prototyper og drøfte dem i fællesskab (forhåndsvurdering), hvorefter de ideelt set kan videreudvikles. Innovationsworkshops kan forløbe og udformes på mange forskellige måder. Virksomhederne kan selv afholde workshops af denne type eller få hjælp fra forskellige eksperter i innovationsprocesser:

 

    • Statslige og private universiteter og læreanstalter samt ledende medarbejdere med fokus på innovationsprocesser/forskning (f.eks. Institut for Innovationsforskning på universitetet i Kiel)
    • Konsulentfirmaer
    • Innovationsklynger inden for forskning og innovation (se liste over klynger og organisationer i boksen til højre)
    • Videnskabelige forsknings- og innovationsorganisationer
  • Idé management platforme: Digitale idéplatforme kan sikre løbende udveksling af viden og erfaringer. Formålet med denne type værktøjer er at fremme kreativiteten og opfindsomheden hos en virksomheds medarbejdere eller relevante kunder og brugere. De fleste af værktøjerne indeholder funktioner til at opfange, kontrollere, formidle og evaluere idéer. Værktøjerne kan desuden tilpasses virksomhedens krav. Formålet med idéhåndteringsværktøjer er ikke kun at indsamle og udvælge egnede forbedringsforslag eller nye idéer, men også at styrke interne innovationsprocesser og virksomhedens succes på lang sigt ved at få et bæredygtigt innovationspotentiale til at blive til virkelighed. Der er en række udbydere i både Tyskland og Danmark:

Brugerfeedback

Brugerfeedback generelt er også beskrevet her.